

Longevity handler ikke kun om at leve længe – det handler om at leve godt. Om at fylde vores dage med energi, glæde og velvære, så vi kan leve det liv, vi drømmer om – længst muligt.
Men hvordan opnår vi egentlig det?
I en verden, hvor vi konstant bliver bombarderet med sundhedsråd, kan det være svært at finde en vej, der passer til netop dig. Det er her, jeg som sundhedscoach arbejder for at gøre en forskel.
For mig er sundhed mere end bare kost og træning. Sundhed er basen, som alt andet i livet bygger på. Når krop og sind er i balance, bliver vi bedre rustet til at møde udfordringer, skabe stærke relationer og udleve vores passioner.
Jeg arbejder med en holistisk tilgang til sundhed. Det betyder, at vi ikke kun kigger på, hvad der er på din tallerken, eller hvor mange skridt du tager om dagen. Vi ser på hele dig – dine vaner, dit mindset og dine omgivelser. For sundhed er en rejse, der omfatter både det fysiske, mentale og sociale liv.

En vigtig del af mit arbejde er at bygge på solid forskning. Jeg tror på, at vi kan opnå fantastiske resultater med metoder, der er baseret på videnskab. Men jeg har også lært, at sundhed ikke altid kan sættes på formel. Der er “mere mellem himmel og jord,” som vi nogle gange skal lytte til – vores intuition, vores følelser og det, der giver os glæde i livet.
Det er denne balance mellem evidens og intuition, der gør Longevity så fascinerende. Det handler ikke kun om at optimere vores krop, men også om at finde en dybere mening med de år, vi har foran os.
“Hvorfor er du så optaget af sundhed og longevity?” Måske fordi jeg selv har oplevet, hvordan små justeringer kan gøre en kæmpe forskel. Jeg har set, hvordan mennesker kan blomstre, når de finder deres vej til et sundere og mere balanceret liv. Jeg er vild med, at vi faktisk selv har noget at skulle have sagt, når det kommer til hvor godt vi har det. At det hele ikke bare er baseret på hvilke gener vi har fået med hjemmefra - men at vores valgte livsstil har indflydelse på vores liv.
Longevity handler ikke kun om at tilføje år til livet, men om at tilføje liv til årene. Om at kunne vågne op med energi til at gøre det, vi elsker, og føle os frie fra de småskavanker, der ellers kan hæmme os i hverdagen.

/ Iben Krogsgaard 💫